Blog

Igennem mit arbejde med projektioner ved jeg, at det, jeg ser i andre, handler om noget i mig selv, jeg endnu ikke vil stå ved. Finder jeg fx en anden person dominerende og alt for meget, kan jeg være nysgerrig på, om der er situationer i mit liv, hvor jeg - uden at ville være ved det - selv fylder det hele og ikke giver plads til andre. Omvendt kan det også handle om, at jeg har lukket helt ned for den side af mig og aldrig tillader mig selv at være dominerende.

Uanset om vi taler om mørke eller lyse projektioner, er der altså udviklingspotentiale til mig, hvis jeg er åben for at tage de sider, som jeg ser i andre, hjem og vedkende mig, at jeg selv rummer lignende sider.

Så hvad handler det egentlig om, når jeg elsker at se andre udfolde deres talenter? Jeg tegner ikke specielt godt, mine volleyballkompetencer hører efterhånden fortiden til, og jeg ejer vitterligt intet talent udi bordfodbold… Hvordan kan jeg så tage de lyse projektioner hjem og tage ejerskab over dem? Det kan jeg blandt andet ved at se på, hvilke egenskaber det er, jeg beundrer i andre. Det kunne fælles for de tre ovenstående eksempler være: at være dedikeret, dygtig og stolt af sin præstation, at have talent og modet til at stå ved det, at turde stå i sit eget lys og shine i allerhøjeste grad.

Og så kan jeg jo være nysgerrig i forhold til i hvor høj grad, jeg anerkender mig selv, når jeg udviser dedikation, dygtighed, stolthed, talent og mod til at stå ved mig selv og shine hele universet op.

Lyder det genkendeligt i dine ører, eller er du allerede god til at stå i dit lys?

Marianne Williamson påstår, at vi mennesker skræmmes mere af vores lys end af vores mørke, og i jantelovens Danmark er det ikke altid velset at stikke næsen frem og bryste sig af sin storhed. Samme Marianne mener ydermere, at når vi i modsætning til at gøre os selv små lader vores lys skinne, tillader vi andre at gøre det samme.

Jeg har brugt meget energi igennem mit liv på at tilpasse mig. Jeg
har som barn boet mange steder i landet og skiftet skole mange gange. I
mit voksenliv har jeg haft mange forskellige arbejdspladser. En indre
tvivl på, hvem jeg i virkeligheden selv var, og om jeg dybest set var
god nok, som den jeg var, medførte, at jeg rettede blikket udad og
handlede i overenstemmelse med, hvad jeg forestillede mig, andre
mennesker gerne ville have. Jeg havde en overbevisning om, at andre
ville forlade mig, hvis jeg blot var mig selv.

Det er et mønster,
jeg er startet på tidligt i mit liv, hvor mine forældre blev skilt, da
jeg var under et år gammel, og min mor og jeg flyttede fra min far og
storebror. Mine forældre var moderne i 70'erne, og naturligvis skulle
jeg besøge min far hver anden weekend.

Rent urbiologisk sker der
dog det, at når en unge bliver forladt af sin mor, så dør den. Så DØR
den! Det skete på ingen måde i mit tilfælde. Tværtimod har jeg en kærlig
og omsorgsfuld far, som altid har gjort sit bedste for at passe på mig,
og efter weekenden kom jeg igen hjem i "reden" til min mor. Men lad os
alligevel blive ved idéen om, at der langt nede i min urbiologiske
underbevidsthed satte sig en frygt for at blive forladt.

Udover det åbenlyse velvære i at få massage og pleje min krop med
lækre produkter er der også en mere langsigtet fordel. Med mine
handlinger "fortæller" jeg nemlig mig selv, at jeg er værd at drage
omsorg for, at jeg er værd at forkæle, at jeg er værd at bruge tid og
penge på, at JEG ER VÆRD AT ELSKE!

Nu er det jo ikke
sikkert, at massage, hår- og hudpleje er topmålet af luksus og
selvforkælelse for dig. Så tag dig gerne et øjeblik (eller længere) og
mærk efter, hvordan du lader op. Hvad som giver dig overskud. Gad vide,
hvad du vil bruge din tid på, hvis du blot har dig selv at tage hensyn
til. Hvis du ikke skal sætte andres behov før dine egne. Er det at være
alene? Hygge med andre? Læse en bog? Gå en tur? Tage i skoven? Til
stranden?

Vi er alle forskellige og lader derfor op på forskellige
måder. Måske har du som jeg flere forskellige måder at forkæle dig selv
på. Når vi mærker vores behov og handler på dem fra et kærligt sted i
os, udøver vi selvkærlighed. Samtidig sætter vi andre mennesker fri til
at mærke deres behov og handle på dem.

Hvis vi ikke er bevidste om at tage kontrollen over vores tanker, er der risiko for, vi begynder at ruminere (ruge, gruble og bekymre os). Tit kører tankerne i ring over noget, som er sket i fortiden, fx hvad vi burde have sagt eller gjort, og det kan medføre depression. Andre gange bekymrer vi os om fremtiden, og hvordan det dog skal gå, og det kan medføre stress. Uanset om vi ærgrer os over fortiden eller bekymrer os om fremtiden, forhindrer vi os selv i at være til stede i nuet og nyde livet, som det er - lige nu.

Ved at praktisere meditation og mindfulness træner du at være til stede i nuet, og du bliver bevidst om, at dine tanker om fortiden og fremtiden bare er, hvad de er - nemlig tanker. Blot en mental forestilling om vores fortælling om virkeligheden, de ER ikke virkeligheden.

Det handler om at træne evnen til at lade gå på tilknytningen til disse tanker og ikke mindst følelserne, de medfører. Mere jordnært kan man også sige, vi træner vores pyt-muskel. Det handler altså ikke om at ændre vores tanker, det handler om at justere, hvordan vi forholder os til dem.

Her den anden dag sorterede jeg i yngstemandens gamle skoleopgaver. En af dem handlede om at tegne, hvornår han var tryg, og hvornår han var utryg. Som I kan se på tegningen, handler tryghed for ham om at være sammen om dagen, mens han om natten kan blive utryg og ked af det ved at være alene.

Jeg elsker hans naive streg, og endnu højere elsker jeg hans ærlighed, fordi når vi er i stand til at mærke, hvornår vi er trygge og det modsatte - hvornår vi er utrygge, kan vi meget bedre tage ansvar for os selv. Det kan vi ved enten selv at skabe den tryghed, vi har brug for, eller vi kan bede om hjælp. Rumle spørger fx tit, om han må falde i søvn i min seng, for det gør ham tryg.

Det allervigtigste for mig, når jeg får en ny klient, er, at vi skaber en tryg boble sammen. For jeg tror på, at hvis en klient skal udvikle sig, kræver det ærlighed, og tryghed er for mig en forudsætning for det. Det har jeg også mærket på egen krop, når jeg selv har været i terapi. For hvis ikke jeg var tryg, ønskede jeg ikke at dele noget som helst med min terapeut, og så kom jeg ligesom ikke så meget videre. 

Kender du det, at andre mennesker påvirker din energi?

Jeg er mester i at lade mig påvirke af andre. På den ene side er det godt, når jeg bruger min egenskab til at være empatisk og til at møde andre mennesker, hvor de er og være der for dem, hvis det er det, de har brug for. Men hvis jeg ikke er opmærksom på at blive i mig selv og handle fra mit hjerte - det sande sted i mig, kan jeg være en uovertruffen dramaqueen, som det kan være vanskeligt at være i stue med - ikke mindst for mig selv.

Hvis fx min kæreste en dag er irriteret over et eller andet, skal jeg være meget hurtigt ved havelågen over for mine egne følelser, og hvad der sker i mig, hvis ikke jeg ønsker at blive smittet af den negative energi. På en god dag kan jeg sætte mit eget ego til side og spørge, hvad han har brug for, men det kan også ske, at mine tanker hopper med på den negative spiral og siger: "Hvad i alverden er han så sur over? Det kan han da ikke være bekendt. Det har jeg bestemt ikke fortjent! Han er sgu da også bare og meget mere fra samme uudholdelige skuffe. På nul komma dut kører møllen derudaf, og den dårlige stemning er pludselig afløst af højlydte skænderier og beskyldninger om hvem som sagde hvad og på hvilken måde. Og INGEN er villige til at rykke sig en tomme. Lyder det velkendt?

En dag her i ferien slog det mig: "Hvem er det egentlig, som er negativ her?" Det er muligt, jeg ikke strøg den første tændstik, men jeg skal love for, jeg lynhurtigt blev hende, som i stolt hævet martyrium fastholdt retten til bevidstløst at vælte brænde på bålet, mens mine tanker barnligt fastholdt, at det var ham, som startede...

Nå, bilen var ikke videre samarbejdsvillig, og hverken min kæreste
eller jeg er specielt bilkyndige. Ungerne på bagsædet bød heller ikke
ind med meget brugbart. Jeg måtte derfor bruge en livline og ringe til
en ven: min far hjemme i Danmark. Han kunne så komme med gode råd og
ikke mindst ringe videre til den familie, vi var på vej til, hvilket jeg
ikke kunne overskue på daværende tidspunkt. For at gøre en lang
historie kort endte vi med at få en masse hjælp til afhentning,
transport, færgesejlads, kost og logi, lån af bil, moralsk støtte og
meget meget mere. To gange talte vi endda i telefon med vores egen
mekaniker, som var på ferie på Rhodos, da vi ringede og klagede vores
nød.

Jeg er dybt taknemmelig for alle de mennesker, som virkelig
støttede og hjalp, da vi havde mest brug for det. Samtidig følte jeg mig
også sårbar og forlegen over at være til besvær, men hver gang jeg gav
udtryk for det, blev jeg mødt med ord som: "Det er ingen ulejlighed,
bare hyggeligt, glad for at kunne hjælpe, I er altid velkomne, det
manglede da bare, osv, osv."

Så hvorfor er det så nemt at hjælpe andre, når det samtidig kan føles så svært at modtage hjælp?

Hvis
man betragter situationen udefra, kunne man mene, at jeg med min
utilpashed over at modtage hjælp fra andre berøver dem muligheden for at
gøre noget godt for mig. Muligheden for, at de kan føle sig nyttige og
få oplevelsen af at gøre mig glad ...

Så er ferien for manges vedkommende ved at være slut. Børnene skal starte på et nyt klassetrin, og arbejdet banker så småt på igen med rutiner som faste sengetider, madpakker, osv.

Jeg håber, du har haft en vidunderlig ferie med alt det, du har kunnet ønske dig af spændende oplevelser, helt ned i gear-afslapning og kærligt, nærende samvær med venner og familie.

Inden hverdagen for alvor får fat igen, og den ene dag automatisk tager den anden, vil jeg bede dig investere de kommende 3 minutter i dig selv.

Bare tage en dyb vejrtrækning og lade roen komme over dig. Mærke hvordan den breder sig fra jorden op gennem dine føder og langsomt lade den sprede sig videre op gennem kroppen, hele vejen op til toppen af dit hoved, mens du fortsat trækker vejret stille og roligt...