Blog

Har du nogensinde oplevet at sætte dig mål uden at nå dem?

Det kunne fx være ønsket om at komme i form, tabe de berømte 5 kg. eller at spise sundere i al almindelighed. Måske har du en rodeskuffe eller -bunke, du ville ønske var ryddet op? For mit vedkommende er det et helt bordtennisbord, som på magisk vis fylder sig selv op med rod, minutterne efter det netop fremstod tomt og klart til at blive spillet på 🙈😄

Men hvorfor er det så vanskeligt at komme ud af sofaens velkendte kløer og få snøret de løbesko?

Svaret skal ikke findes i det dårlige knæ, støvregnen udenfor eller den slappe, regnorms-rygrad... Det skal i stedet findes mellem ørerne, hvor den valnøddelignende svamp - også kaldet hjernen - bor 🧠

Menneskets hjerne har siden tidernes morgen kun haft én eneste funktion, nemlig at holde dig i live. Derfor HADER din hjerne forandringer. Status quo har jo holdt dig i live frem til i dag, og - ahh, det føles velkendt og trygt.

I praksis betyder det, at hvis jeg en fredelig søndag eftermiddag går forbi bordtennisbordet i udestuen og tænker: "hvor kunne det være dejligt, hvis bordet var ryddet op, så drengene og jeg kunne hygge os med et slag bordtennis", så går der ikke længere end 3 sekunder, før min magelige, vane-elskende hjerne panikker over eventuelle forandringer og bomber frem med dårlige undskyldninger: "jeg gider ikke rydde op"; "jeg kunne også lige lægge mig på sofaen først"; "rodet løber jo ingen steder". Og til sidst klassikeren over dem alle: "jeg lover, det bliver i morgen" 😁

Fik du den? 3️⃣sekunder‼️Det er åbningsvinduet, fra du får en idé, til din hjerne skyder den ned i panik af frygt for at skulle ud af sin bekvemmelige komfortzone. I urbiologisk forstand, fordi hjernen frygter, du risikerer at dø, hvis du ændrer dine vaner 😳

Derfor er det helt essentielt, at du lærer at observere din hjerne, hvis du virkelig ønsker at komme i mål med forandringer i dit liv.

Et trick, som har virket for mig, når jeg registrerer de dårlige undskyldninger stå i kø, er at spørge mig selv: "hvad vil det selvkærlige valg være nu?" Det giver mig en mulighed for igen at mærke efter, om jeg VIRKELIG ønsker forandringen og samtidig berolige min hjerne, hvilket giver mig mulighed for at træffe bevidste valg i mit liv ❤️

Føler du dig inspireret og modig? Hvad er du klar til iKKE at udskyde til i morgen? 🙏🏼❤️

Her den anden dag sorterede jeg i yngstemandens gamle skoleopgaver. En af dem handlede om at tegne, hvornår han var tryg, og hvornår han var utryg. Som I kan se på tegningen, handler tryghed for ham om at være sammen om dagen, mens han om natten kan blive utryg og ked af det ved at være alene.

Jeg elsker hans naive streg, og endnu højere elsker jeg hans ærlighed, fordi når vi er i stand til at mærke, hvornår vi er trygge og det modsatte - hvornår vi er utrygge, kan vi meget bedre tage ansvar for os selv. Det kan vi ved enten selv at skabe den tryghed, vi har brug for, eller vi kan bede om hjælp. Rumle spørger fx tit, om han må falde i søvn i min seng, for det gør ham tryg.

Det allervigtigste for mig, når jeg får en ny klient, er, at vi skaber en tryg boble sammen. For jeg tror på, at hvis en klient skal udvikle sig, kræver det ærlighed, og tryghed er for mig en forudsætning for det. Det har jeg også mærket på egen krop, når jeg selv har været i terapi. For hvis ikke jeg var tryg, ønskede jeg ikke at dele noget som helst med min terapeut, og så kom jeg ligesom ikke så meget videre 😊

Jeg har senere lært, at det i fagsprog hedder sikker eller usikker tilknytning og bestemmer, hvorvidt man som klient møder verden og andre mennesker med nysgerrighed, parathed til at eksperimentere og ucensureret fremfører sine behov og sårbarheder eller modsat: oplever ubehag ved at komme tæt på andre, er sensitiv over for muligheden for afvisning og tilbageholdende med at fremføre sine behov og sårbarheder.

For mig skaber det tryghed, at jeg kan mærke, at andre mennesker er autentiske, og der er overensstemmelse mellem deres ord og deres handlinger. Hvis det modsatte er tilfældet, bliver jeg let usikker og kan tvivle på mig selv og tro, at jeg måske har gjort noget forkert. Heldigvis er det noget, jeg med tiden er blevet meget bedre til at håndtere, og jeg bebrejder ikke længere mig selv, at jeg reagerer sådan, fordi i dag ved jeg, hvad det handler om og kan vælge at reagere mere hensigtsmæssigt og selvkærligt.

Hvornår er du mest tryg, og hvad gør du for at skabe tryghed for dig selv og andre? ❤️

Kender du det, at andre mennesker påvirker din energi?

Jeg er mester i at lade mig påvirke af andre. På den ene side er det godt, når jeg bruger min egenskab til at være empatisk og til at møde andre mennesker, hvor de er og være der for dem, hvis det er det, de har brug for. Men hvis jeg ikke er opmærksom på at blive i mig selv og handle fra mit hjerte - det sande sted i mig, kan jeg være en uovertruffen dramaqueen, som det kan være vanskeligt at være i stue med - ikke mindst for mig selv.

Hvis fx min kæreste en dag er irriteret over et eller andet, skal jeg være meget hurtigt ved havelågen over for mine egne følelser, og hvad der sker i mig, hvis ikke jeg ønsker at blive smittet af den negative energi. På en god dag kan jeg sætte mit eget ego til side og spørge, hvad han har brug for, men det kan også ske, at mine tanker hopper med på den negative spiral og siger: "Hvad i alverden er han så sur over? Det kan han da ikke være bekendt. Det har jeg bestemt ikke fortjent! Han er sgu da også bare 😵😡😤☠️" og meget mere fra samme uudholdelige skuffe. På nul komma dut kører møllen derudaf, og den dårlige stemning er pludselig afløst af højlydte skænderier og beskyldninger om hvem som sagde hvad og på hvilken måde. Og INGEN er villige til at rykke sig en tomme. Lyder det velkendt?

En dag her i ferien slog det mig: "Hvem er det egentlig, som er negativ her?" Det er muligt, jeg ikke strøg den første tændstik, men jeg skal love for, jeg lynhurtigt blev hende, som i stolt hævet martyrium fastholdt retten til bevidstløst at vælte brænde på bålet, mens mine tanker barnligt fastholdt, at det var ham, som startede...

Heldigvis smitter positiv energi også ❤️, så da jeg først kom i tanke om mit eget ansvar for situationen, kunne jeg mærke, at jeg dybest set meget hellere ville være gode venner og glade sammen, og pludselig blev det uendeligt ligegyldigt, hvem som havde sagt hvad. Hvis jeg ønskede god og positiv stemning, måtte jeg værsgo handle på det ❤️❤️ Her kom Gandhis ovenstående berømte citat mig til hjælp, og det blev meget lettere for mig at tage ansvar for, hvilken energi jeg helst ville sprede omkring mig.

Efter et besøg på Google erfarede jeg, at Gandhi vist aldrig har sagt præcis det citat, men i stedet skulle han have sagt: "If we could change ourselves, the tendencies in the world would also change. As a man changes his own nature, so does the attitude of the world change towards him. ... We need not wait to see what others do". Kartoffel kartoffel. Den vigtigste læring for mig er, at jeg skal tage ansvaret for den energi, jeg ønsker at omgive mig med. Hvis jeg ønsker en kærlig, positiv energi omkring mig, er det den måde, jeg skal møde andre mennesker på - også min kæreste, selvom han er irriteret en dag, måske endda netop, når han er irriteret 😍❤️

Tak, fordi du læser med 🙏

Jeg møder mange klienter, som er frustrerede, bekymrede og/eller stressede. De kommer ofte i terapi, stress coaching eller supervision, fordi de ikke kan finde hoved og hale i deres udfordringer alene.

Et af de mest virksomme redskaber, jeg præsenterer disse klienter for, er Nuets Kraft. Det at lære at være til stede i nuet, som det er, er fantastisk powerfuldt. Når vi hengiver os til nuet, sætter vi vores ubevidste tankestrøm på pause, og det giver energi. Energi til at mærke, energi til at være, energi til at elske det som er ❤️

Hvis vi ikke er bevidste om at tage kontrollen over vores tanker, er der risiko for, vi begynder at ruminere (ruge, gruble og bekymre os). Tit kører tankerne i ring over noget, som er sket i fortiden, fx hvad vi burde have sagt eller gjort, og det kan medføre depression. Andre gange bekymrer vi os om fremtiden, og hvordan det dog skal gå, og det kan medføre stress. Uanset om vi ærgrer os over fortiden eller bekymrer os om fremtiden, forhindrer vi os selv i at være til stede i nuet og nyde livet, som det er - lige nu.

Ved at praktisere meditation og mindfulness træner du at være til stede i nuet, og du bliver bevidst om, at dine tanker om fortiden og fremtiden bare er, hvad de er - nemlig tanker. Blot en mental forestilling om vores fortælling om virkeligheden, de ER ikke virkeligheden.

Det handler om at træne evnen til at lade gå på tilknytningen til disse tanker og ikke mindst følelserne, de medfører. Mere jordnært kan man også sige, vi træner vores pyt-muskel. Det handler altså ikke om at ændre vores tanker, det handler om at justere, hvordan vi forholder os til dem ❤️

Hvordan har din pyt-muskel det for tiden?

Hvis andre mennesker beder mig om noget, springer jeg til for at hjælpe. Jeg elsker at hjælpe, og jeg kan slet ikke lade være. At føle mig nyttig og gøre andre glade, det er da noget ved! Faktisk elsker jeg det så meget, at jeg har gjort det til min mission at hjælpe andre mennesker til at skabe øget livsglæde i deres liv ❤️

Samtidig gik jeg rundt og troede, at jeg selv var god til at bede om hjælp ...

Men denne sommer, hvor vi var på bilferie i Norge, oplevede vi pludselig, at vores bil gik i stykker. Motorlampen begyndte at lyse, og vi var på daværende tidspunkt på vej ned gennem Geirangerdalen (og der er dæleme højt ned!)

Nu ved jeg jo ikke, hvordan du har det med højder, men jeg er ikke ret vild med dem, og hårnålesving i bjergene er bestemt ikke på min top 10 over yndlingsoplevelser 😱🙈

Nå, bilen var ikke videre samarbejdsvillig, og hverken min kæreste eller jeg er specielt bilkyndige. Ungerne på bagsædet bød heller ikke ind med meget brugbart. Jeg måtte derfor bruge en livline og ringe til en ven: min far❤️ hjemme i Danmark. Han kunne så komme med gode råd og ikke mindst ringe videre til den familie, vi var på vej til, hvilket jeg ikke kunne overskue på daværende tidspunkt. For at gøre en lang historie kort endte vi med at få en masse hjælp til afhentning, transport, færgesejlads, kost og logi, lån af bil, moralsk støtte og meget meget mere. To gange talte vi endda i telefon med vores egen mekaniker, som var på ferie på Rhodos, da vi ringede og klagede vores nød.

Jeg er dybt taknemmelig for alle de mennesker, som virkelig støttede og hjalp, da vi havde mest brug for det. Samtidig følte jeg mig også sårbar og forlegen over at være til besvær, men hver gang jeg gav udtryk for det, blev jeg mødt med ord som: "Det er ingen ulejlighed, bare hyggeligt, glad for at kunne hjælpe, I er altid velkomne, det manglede da bare, osv, osv."

Så hvorfor er det så nemt at hjælpe andre, når det samtidig kan føles så svært at modtage hjælp?

Hvis man betragter situationen udefra, kunne man mene, at jeg med min utilpashed over at modtage hjælp fra andre berøver dem muligheden for at gøre noget godt for mig. Muligheden for, at de kan føle sig nyttige og få oplevelsen af at gøre mig glad ...

Det vil jeg straks lave om på. Måske skulle jeg bede om at få en kop formiddagste bragt her hen til sofaen, hvor jeg sidder og skriver 😍

Er der områder i dit liv, hvor du kan blive bedre til at bede om hjælp? 🙏🏼❤️

At være til stede i nuet. Der hvor du mærker dig selv og dine behov. Der hvor du kan mærke din intuition.

Jeg har før skrevet om, hvor vigtigt det er for os mennesker at meditere og være mindfulde for at tage kontrol over vores tanker, som kan være temmelig destruktive.

Et fif til at komme i kontakt med dig selv er at fokusere på dine sanser 👐🏼👀👂🏼👅👃🏼🌟

Du kan gøre det hvor som helst og når som helst, du har lyst. Giv dig helt hen til en enkelt sans ad gangen. Led fx din fulde opmærksomhed hen på alt, hvad du hører. Lige nu kan jeg høre fuglesang uden for vinduet, og jeg kan høre bilerne, som kører forbi vores hus. Jeg kan høre lyden af en tegnefilm inde i stuen, og lyden af en anden fra min ældste søns værelse. Jeg kan høre en kat, som lister forbi soveværelset og min kærestes vejrtrækning ved siden af mig. Hvis jeg lytter efter inde i mig selv kan høre min egen vejrtrækning og min mave rumle. Når jeg lytter mere intenst, kan jeg også høre den larmende stilhed mellem alle disse lyde...

Bare to minutter hvor jeg tuner ind på det nu, som er lige her, væk fra tankerne og ind i det jeg sanser, giver mig en roligere vejrtrækning. Dermed øger jeg automatisk min krops naturlige produktion af oxytocin og seretonin, som er stress-dæmpende hormoner. De er med til at bekæmpe adrenalin og kortisol, som modsat virker stressende og sætter min krop i alarmberedskab. Jeg bliver på den måde min egen apoteker og giver på smuk og naturlig vis min krop, hvad den har brug for.

Jeg tror ikke, det er tilfældigt, vi mennesker er udstyret med to ører og kun én mund. Hvem eller hvad vil du lytte - virkelig lytte - til i dag?

Hav en vidunderlig dag 🙏🏼❤️

Digteren Henrik Nordbrandt har skrevet et digt med titlen "Året har 16 måneder", som lyder sådan her:

Året har 16 måneder: November,

december, januar, februar, marts, april,

maj, juni, juli, august, september,

oktober, november, november,

november, november.

Som det fremgår, er digteren ikke tosset med kalenderårets næstsidste måned. Jeg var længe tilbøjelig til at give ham ret i, at dette års november føltes meget lang og uoverskuelig, og jeg mærkede en ulyst gnave i mig. Jeg gad ingenting, eller sagt med en håbløshed, som kun min 12-årige kan mønstre: Jeg magter det ikke!

Når jeg ser tilbage i min kalender, kan jeg konstatere, at jeg i oktober og november har haft travlt med at arbejde. Det skal dog ikke forstås negativt. Jeg har endelig fundet en levevej, som jeg nyder og elsker hvert sekund af. I min travlhed glemte jeg bare balancen, så når jeg ikke arbejdede, var jeg helt mast og ugidelig. Langsomt føltes daglige gøremål mere og mere uoverskuelige, og mit humør og min selvtilfredshed dalede støt nedad.

Kulminationen på min negative spiral blev en dag sidst i november, hvor jeg pludselig så mig selv stå og skælde ud på min kæreste over en ligegyldig bagatel. Så vågnede jeg af min dvale og mærkede, at jeg ikke havde det ret godt. Heldigvis er det efterhånden sjældent, jeg ikke er på toppen, så jeg var nysgerrig efter at få øje på, hvad der mon var sket.

Jeg fandt ud af, at det som gjorde mig så udkørt handlede om, at jeg ikke undede mig selv at holde ordentligt fri og bare dase og dovne. Når jeg ikke arbejdede, havde jeg store forventninger til, hvad jeg så skulle nå, og når jeg ikke nåede det, bebrejdede jeg ubevidst mig selv, så jeg gik rundt med konstant dårlig samvittighed. Min indre kritiker holdt simpelthen aldrig mund. Pyha, der er ikke noget at sige til, jeg følte mig drænet for energi.

Min indre kritiker stammer fra et gammelt mønster i mig om altid at skulle præstere, og hvor godt aldrig er helt godt nok. Så selv når jeg havde knoklet derudaf en hel dag og i mange dage i træk, undede jeg ikke mig selv at holde ordentlig fri, for der var altid noget, som kunne gøres endnu bedre - bunker af vasketøj, som skulle klares; oprydning, der skulle af vejen; bøger, som skulle læses; spil, som skulle spilles med børnene; løbeture, som skulle løbes; osv., osv., osv.

Selvom jeg har arbejdet med mig selv i mange år, falder jeg somme tider stadig ind i de gamle, kendte, trygge vaner og mønstre. Også selvom jeg er bevidst om, at det ikke er hensigtsmæssigt for mig. Heldigvis ved jeg i dag, at jeg har et valg om at træde ud af mine mønstre, og jeg ved, hvad jeg skal gøre for hurtigt at få det godt igen.

Så december har udover arbejde stået på selvforkælelse, ingen bebrejdelser, mere afslapning, flere grin, mere familie-hygge og mere Sasja-tid. Det har resulteret i langt mere glæde og overskud og energi til at dele mine betragtninger her på siden 😍

Hvordan har du det med november? Har din energi været oppe eller nede?

Tak, fordi du læser med 🙏🏼❤️

Har du nogensinde oplevet at sætte dig mål uden at nå dem?

Det kunne fx være ønsket om at komme i form, tabe de berømte 5 kg. eller at spise sundere i al almindelighed. Måske har du en rodeskuffe eller -bunke, du ville ønske var ryddet op? For mit vedkommende er det et helt bordtennisbord, som på magisk vis fylder sig selv op med rod, minutterne efter det netop fremstod tomt og klart til at blive spillet på 🙈😄

Men hvorfor er det så vanskeligt at komme ud af sofaens velkendte kløer og få snøret de løbesko?

Svaret skal ikke findes i det dårlige knæ, støvregnen udenfor eller den slappe, regnorms-rygrad... Det skal i stedet findes mellem ørerne, hvor den valnøddelignende svamp - også kaldet hjernen - bor 🧠

Menneskets hjerne har siden tidernes morgen kun haft én eneste funktion, nemlig at holde dig i live. Derfor HADER din hjerne forandringer. Status quo har jo holdt dig i live frem til i dag, og - ahh, det føles velkendt og trygt.

I praksis betyder det, at hvis jeg en fredelig søndag eftermiddag går forbi bordtennisbordet i udestuen og tænker: "hvor kunne det være dejligt, hvis bordet var ryddet op, så drengene og jeg kunne hygge os med et slag bordtennis", så går der ikke længere end 3 sekunder, før min magelige, vane-elskende hjerne panikker over eventuelle forandringer og bomber frem med dårlige undskyldninger: "jeg gider ikke rydde op"; "jeg kunne også lige lægge mig på sofaen først"; "rodet løber jo ingen steder". Og til sidst klassikeren over dem alle: "jeg lover, det bliver i morgen" 😁

Fik du den? 3️⃣sekunder‼️Det er åbningsvinduet, fra du får en idé, til din hjerne skyder den ned i panik af frygt for at skulle ud af sin bekvemmelige komfortzone. I urbiologisk forstand, fordi hjernen frygter, du risikerer at dø, hvis du ændrer dine vaner 😳

Derfor er det helt essentielt, at du lærer at observere din hjerne, hvis du virkelig ønsker at komme i mål med forandringer i dit liv.

Et trick, som har virket for mig, når jeg registrerer de dårlige undskyldninger stå i kø, er at spørge mig selv: "hvad vil det selvkærlige valg være nu?" Det giver mig en mulighed for igen at mærke efter, om jeg VIRKELIG ønsker forandringen og samtidig berolige min hjerne, hvilket giver mig mulighed for at træffe bevidste valg i mit liv ❤️

Føler du dig inspireret og modig? Hvad er du klar til iKKE at udskyde til i morgen? 🙏🏼❤️