Her den anden dag sorterede jeg i yngstemandens gamle skoleopgaver. En af dem handlede om at tegne, hvornår han var tryg, og hvornår han var utryg. Som I kan se på tegningen, handler tryghed for ham om at være sammen om dagen, mens han om natten kan blive utryg og ked af det ved at være alene.
Jeg elsker hans naive streg, og endnu højere elsker jeg hans ærlighed, fordi når vi er i stand til at mærke, hvornår vi er trygge og det modsatte - hvornår vi er utrygge, kan vi meget bedre tage ansvar for os selv. Det kan vi ved enten selv at skabe den tryghed, vi har brug for, eller vi kan bede om hjælp. Rumle spørger fx tit, om han må falde i søvn i min seng, for det gør ham tryg.
Det allervigtigste for mig, når jeg får en ny klient, er, at vi skaber en tryg boble sammen. For jeg tror på, at hvis en klient skal udvikle sig, kræver det ærlighed, og tryghed er for mig en forudsætning for det. Det har jeg også mærket på egen krop, når jeg selv har været i terapi. For hvis ikke jeg var tryg, ønskede jeg ikke at dele noget som helst med min terapeut, og så kom jeg ligesom ikke så meget videre.