Er dit lys tændt eller slukket?

Igennem mit arbejde med projektioner ved jeg, at det, jeg ser i andre, handler om noget i mig selv, jeg endnu ikke vil stå ved. Finder jeg fx en anden person dominerende og alt for meget, kan jeg være nysgerrig på, om der er situationer i mit liv, hvor jeg - uden at ville være ved det - selv fylder det hele og ikke giver plads til andre. Omvendt kan det også handle om, at jeg har lukket helt ned for den side af mig og aldrig tillader mig selv at være dominerende.

Uanset om vi taler om mørke eller lyse projektioner, er der altså udviklingspotentiale til mig, hvis jeg er åben for at tage de sider, som jeg ser i andre, hjem og vedkende mig, at jeg selv rummer lignende sider.

Så hvad handler det egentlig om, når jeg elsker at se andre udfolde deres talenter? Jeg tegner ikke specielt godt, mine volleyballkompetencer hører efterhånden fortiden til, og jeg ejer vitterligt intet talent udi bordfodbold… Hvordan kan jeg så tage de lyse projektioner hjem og tage ejerskab over dem? Det kan jeg blandt andet ved at se på, hvilke egenskaber det er, jeg beundrer i andre. Det kunne fælles for de tre ovenstående eksempler være: at være dedikeret, dygtig og stolt af sin præstation, at have talent og modet til at stå ved det, at turde stå i sit eget lys og shine i allerhøjeste grad.

Og så kan jeg jo være nysgerrig i forhold til i hvor høj grad, jeg anerkender mig selv, når jeg udviser dedikation, dygtighed, stolthed, talent og mod til at stå ved mig selv og shine hele universet op.

Lyder det genkendeligt i dine ører, eller er du allerede god til at stå i dit lys?

Marianne Williamson påstår, at vi mennesker skræmmes mere af vores lys end af vores mørke, og i jantelovens Danmark er det ikke altid velset at stikke næsen frem og bryste sig af sin storhed. Samme Marianne mener ydermere, at når vi i modsætning til at gøre os selv små lader vores lys skinne, tillader vi andre at gøre det samme.